Beretninger
Nødlandede tyske jagere
20 februar 1944
Den 20. februar 1944 foregik der omkring middagstid en større overflyvning af amerikanske B-17 bombemaskiner over fynsk område. Det primære bombemål var denne dag bestemt til at være en Focke-Wulf flyfabrik i Posen. Det nuværende Poznan i Polen.
Heftige luftkampe udspillede sig i luften over Fyn imellem de amerikanske bombere og tyske jagere. Projektiler fra maskingeværerne ramte flere steder jorden, til stor fare for civilbefolkningen.
Tyske Fw 190 jagere fra 3./ JG 11 i Oldenburg i Nordtyskland deltog i kamphandlingerne. Det var på grænsen af deres aktionsradius, og den røde lampe for lav benzinstand kunne blinke når som helst. Så kampene måtte afbrydes og piloterne søge egnede nødlandingspladser.
På markerne mellem Lehnshøj og Amalielyst Skoven ved Hvidkilde nødlandede to Fw 190 jagere. Under landingen slog Fw. Heinz Birkigt fra 3./ JG 11 sit ansigt ned i instrumentpanelet og pådrog sig derved en kraftig hjernerystelse.
Han blev senere bragt til behandling på det tyske Luftwaffe Lazaret i Fredericia.
Da der igen blev stille, kunne man denne dag på Fyn registrere 3 nedskudte amerikanske B-17 bombemaskiner, 7 nødlandede eller nedskudte tyske jagere.
Kilder: V.L.K., Statens Civile Luftværn, "Jagdgeschwader 1 und 11" af Prien/Rodeike, Missing Air Crew Reports, Heinz Hanke - 3./ JG 11 Pilot, Jørgen Helme, Sørgen Flensted.
Af Finn Buch - 2004