Beretninger

Hilsen til Arthur og Otto

Nedkastninger ved Skjoldemose
Stenstrup 1945

Anbefalet af Special Operations Executive i England

Nedkastningspladsen ved herregården Skjoldemose, var efter nærmere rekognoscering af Fynsledelsen, blevet anbefalet til SOE (Special Operations Executive) i England.

Der blev derefter truffet en positiv beslutning hos SOE, der kunne bruge pladsen til nedkastning af våben og ammunition til den danske modstandsbevægelse.

Efter D-dag den 6/6 1944 i Normandiet, forventede de allierede at tyskerne ville kæmpe deres sidste voldsomme kampe i Danmark og Norge.

Nedkastningspladsen ved Skjoldemose, en græsmark nær avlsgården blev tilkendt koden Table Jam 212.

1945

2021

Skjoldemose Gods
Image

Godsejer Skjoldemose Gods N.B. Ulrich og Dr. Spøhr

Image

9. Feb. 1945
Nedkastning ikke gennemført.

Flyvemaskinen returneret grundet dårligt vejr i løbet af aftenen. Modtageholdet var klar denne aften. Den engelske radio BBC havde sendt særmeldingen
”Hilsen til Arthur”. Af sikkerhedsmæssige hensyn, var modtagelederen og delingsføreren de eneste, som fik kendskab til det hemmelige kendingsbogstav F som Freddy.

21. Feb. 1945
Nedkastning gennemført med succes

21. februar 1945 havde BBC igen sendt meldingen ”Hilsen til Arthur”. Alle var på deres pladser, og nu ventede man.

Pludselig hørtes en svag brummen og få senkunder efter, kom den store maskine glidende lavt hen over pladsen. Fra jorden morsede man F, så piloten kunne se, at han havde fundet pladsen. Maskinens bund åbnedes og ud faldt 24 containers.

Straks gik modtagerholdet i gang med at få dem ind i skoven, hvor de skulle læsses på biler og køres væk.

Man havde lånt 3 lastbiler, en ½ t. af mekaniker Viggo Pedersen, Stenstrup, en Albani øl bil af Ernst, Løgeskov, en ½ t. af Uffe Clausen, Ringe.

Containerne transporteredes nu til forskellige depoter, hvor de blev pakket ud og fordelt. Et fordelingssted var på Tværvej i Svendborg hos gartner Vilh. Rosendal Jensen.
Ikke mindre end 300 har fået deres udrustning herfra. Den 10. april blev Vilhelm dræbt af Gestapo, som havde opdaget, hvad der foregik. Hans broder Frode blev ført til Husmandsskolen i Odense.
Vilhelms lig blev senere fundet nedgravet ved Seden.
Image
Image

Stenstrup gruppen

Image

5. Marts 1945
Nedkastning gennemført med success

Denne gang bragte BBC særmeldingen ”Hilsen til Otto”. Kendingsbogstavet "D" som Don.

Ved denne lejlighed formodes det, at man benyttede et Eureka radiopejleapparat.

Instruktøren Uffe Klausen er blandt andet nævnt som operatør af dette apparat under våbennedkastningen. Ved hjælp af radiosignaler til flyvemaskinens Rebecca radioapparat, kunne maskinen guides til nedkastningspladsen. Desuden kunne man fra jorden ved hjælp af en indbygget morsenøgle, sende kendingsbogstavet til maskinen, hvorved besætningen kunne få bekræftet, at man var over den rigtige nedkastningsplads.

Denne gang modtog man 24 containere med følgende indhold:

150 Karabinere - 45.000 stk. ammunition
22 Stenguns - 6.000 stk. ammunition
8 Brenguns - 14.000 stk. ammunition
22 Pistoler - 10.000 stk. Ammunition
4 Bazookaer - 56 stk. bazooka raketter
408 Mills håndgranater
40 Gammon håndgranater

Der var udrustning til 200 mand.
Se ramme 41 i Bunkeren
Finn Buch: Nedkastninger ved Skjoldemose

Nedkastningspladsen var markeret med lygter

Image
Lygterne var stærkt focuseret og afblændet, saa de ikke kunde ses fra det omliggende Terræn, naar de var opad-rettede. Opstillingen var 2 hvide og 1 rød Lygte i ret linie i Vindretningen med en Afstand af 100 Meter mellem hver. Den røde Lygte anbragtes i Læsiden (down-wind). – 4 Meter ved siden af den røde og vinkelret paa 3-Lygte-Linien anbragtes en hvid Signallygte.
Ovenstående er et lille uddrag af modtagegruppernes instrukser.
Kilder: The National Archives, Kew – Erik Frandsens arkiv

Hilsen til Arthur og Otto
Nedkastningspladsen ved Skjoldemose, Stenstrup 1945

Erik Frandsen: Generalrapport over Modtagelse og
Sabotagemateriel fra Fly Region IV. (Fyn) 1949
Afsnit Svendborg.

Modtagelse d. 21.2.45. - ”Hilsen til Arthur”. –
Rapportør: Uffe (Instruktør). 22.2.45.

Kilde: The National Archives, Kew
Ved min Ankomst Kl. 23.10 konstaterede jeg Vagtposterne rigtigt udsat ved de Veje, der førte ind til Pladsen.
Bilerne var ankommet, men holdt umotiveret paa vejen ud for Avlsgaarden med Motorene i gang. Jeg beordrede dem til at bakke ind ad en Sidevej bag ved Bygningen og stoppe Motorene. Der var ikke andre til at vise dem til Rette.
Da jeg skraaede over Pladsen, hørtes Maskinen, og jeg kunde se, at lygterne blev rettet mod Lyden. Arbejdsmandskabet stod i Dækning ved Skoven. Klokken var 23.15. Et par Minutter efter viste Maskinen sig over Pladsen lidt vest for Lygterne. Den slog derfor et Slag ind efter Lygterne, og Læssede samtidig af.
Beholderne faldt temmelig langt vest for Lygterne, men alle paa Græs. Det tog en god halv Time at læsse Bilerne, da der var gaaet nogle Beholdere i Stykker. Pladsen skraanede stærkt fra Vejen, saa Transporten op til Bilerne var meget besværlig. Chefen opgav mig, at vi havde modtaget: 15 Store – 4 Smaa – 2 Kasser – 15 ”Spande”.
Faldskærmene var ikke blevet talt. – Pladsen blev gaaet omhyggeligt igennem, men det er ikke udelukket, at der blev efterladt Smaadele af en eller anden Slags. Der var ogsaa lavet nogle dybe Huller af Beholderne, hvor Skærmene ikke havde udfoldet sig, saa selv om jeg ikke tror, at Vagterne holdt nogen op, maa man regne Pladsen for ubrugelig, til man har forhørt sig, om den er blevet anmeldt til Værnemagten.
Den egentlige Chef var ikke til Stede, (Grunden fik jeg ikke) men den Mand, der forestod Ledelsen, gjorde det gennemgaaende bedre end f. – De Fejl, der blev begaaet, skyldtes dels, at han ikke tidligere havde været med til Modtagelse, og dels at f. havde instrueret ham mindre omhyggeligt. Optælling følger hurtigst.