Cykelsti Svendborg – Ollerup

Prøv den nye cykelsti med den smukke cykelbro ud over Hvidkilde sø og besøg Ollerupbunkeren.

7. juni 2024 blev den nye cykelsti mellem Svendborg og Ollerup indviet.
Ca. 1000 mennesker var samlet ved Gymnastikhøjskolen; de fleste havde cykler med. Vejdirektoratet havde opfordret til, at man ved indvielsen cyklede strækningen Ollerup – Hvidkilde og retur.

Ved Hvidkilde Gods er der bygget en 200 m. lang cykelbro i søen. Den går forbi slottet.
Der er smukke omgivelser, og det er en helt enestående oplevelse at køre på den.

Når du kommer til Ollerup, 1.5 km fra Hvidkilde, kører du forbi Ollerupbunkeren. Den er placeret  100 meter fra cykelstien.

GÅ EN TUR I MUSEET OG BENYT VORE BORDE OG BÆNKE
Du er velkommen til at gå en tur gennem museet, der er gratis adgang, og til at benytte vore borde og bænke ved museet. Der findes ikke toilet i området.