-Våbenmodtagelse ved Skjoldemose
VÅBENMODTAGELSE VED
”SKJOLDEMOSE”


Kilde: se BRIKKER

Skjoldemose udvælges


Et navn, et bogstav og en henvisning til trebindsudgaven af
Geodætisk Instituts Generalstabskort 1:100.000 dannede grundlaget for hver nedkastning i Danmark de sidste ni måneder af besættelsen.
Distriktslederen i Svendborg havde fundet en plads, han mente var egnet til nedkastning. Han gav den fynske modtagerledelse besked, og i Odense slog man op i andet bind af generalstabskortet side 36 og fandt pladsen i det kvadrat, der dannes af koordinaterne C-2. 400 meter syd for bogstavet m i Skoldemose. Pladsen fik nu tildelt et navn fra en liste, man havde fået fra nedkastningshovedkvarteret i London, her blev det ARTHUR. Desuden fik pladsen et tilfældigt bogstav. I dette tilfælde blev det f.
Oplysningerne blev telegraferet til England, og pladsen skulle derefter være klar til modtagelse i løbet af 48 timer,
Man lyttede nu til BBC s danske udsendelse, indtil pladsens navn blev nævnt

HILSEN TIL ARTHUR

Det betød, at der ville blive kastet forsyninger samme nat.
Den 9. februar 1945 var der for første gang ”Hilsen til Arthur”

VÅBEN NEDKASTNINGER
9. februar  1945. ”Hilsen til Arthur”
Modtagerholdet fik besked og tog til pladsen sammen med sikringsholdene. (Ca. 8 grupper med i alt ca. 50 mand.)
Efter aftale kom man ind til pladsen fra forskellige sider, og man var kun et par et par stykker sammen på vejen. Sikringsholdene tog opstilling ved de veje, der førte til pladsen.
Mod Stenstrup stod vagten på vejen, lige før man kom til Rødme. Der blev stillet lys ud. Folkene var på plads, og man ventede nu på flyet.
Kl. 22 satte det imidlertid ind med dårligt vejr, og der kom ingen maskine. Man måtte tage hjem uden resultat.
Bagefter skulle først hovedkvarteret i Odense derefter hovedkvarteret i London, underrettes om operationens forløb.

21. februar 1945 var der igen ”Hilsen til Arthur”
Alle var på deres pladser, og nu ventede man.
Pludselig hørtes en svag brummen og få senkunder efter, kom den store maskine glidende lavt hen over pladsen.
Fra jorden morsede man f (…-.), så piloten kunne se, at han havde fundet pladsen.
Maskinens bund åbnedes og ud faldt 24 containers.
Straks gik modtagerholdet i gang med at få dem ind i skoven,
hvor de skulle læsses på biler og køres væk.
Man havde lånt 3 lastbiler,
En ½ t. af mekaniker Viggo Pedersen, Stenstrup
En Albani øl bil af Ernst, Løgeskov
En ½ t. af Uffe Clausen, Ringe
Containerne transporteredes nu til forskellige depoter, hvor de blev pakket ud og fordelt.
Et fordelingssted var på Tværvej i Svendborg hos gartner Vilh. Rosendal Jensen. Ikke mindre end 300 har fået deres udrustning herfra. Den 10. april blev Vilhelm dræbt af Gestapo, som havde opdaget, hvad der foregik. Hans broder Frode blev ført til Husmandsskolen i Odense.
Vilhelms lig blev senere fundet nedgravet ved Seden.

5. marts 1945
Den 5. marts var der for sidste gang ”Hilsen til Arthur” fra London.

Denne gang modtog man 24 containers med følgende indhold:

150 Karabiner  45.000 stk. ammunition
  22 Stenguns    6.000 stk. ammunition
    8 Brenguns  14.000 stk. ammunition
  22 Pistoler  10.000 stk. ammunition
    4 Bazookaer    56 st. bazooka raketter
408 Mills håndgranater
  40 Gammon håndgranater

(Der var udrustning nok til 200 mand)

Se ramme 41.
Finn Buch: Nedkastninger ved Skjoldemose
Nedkastningssteder på Fyn




SMÅ ANEKDOTER-HISTORIER

SMEDESVENDEN. (Kilde: Brikker)
Om det var den 21. februar eller 5. marts, at følgende skete er ikke beskrevet.
”En enlig cyklist var kommet fra Rødme og var nået helt ned til Skjoldemose, inden han blev stoppet.
Da cyklisten var meget urolig, spærrede man ham inde i smedien, mens man ventede på nedkatningen. Den urolige person, en smedesvend fra Vester Skerninge forbliver urolig, indtil han af Leif Olsen trues med at man vil bruge ham til skydeskive, hvis han ikke falder til ro – det hjalp.

LASTVOGN DER UDEBLEV. (Kilde: Brikker)
Ved en af de to modtagelser udebliver den ene lastvogn.
Det bliver derfor nødvendigt at gemme nogen af containerne i en mergelgrav til dagen efter, hvor de blev hentet af Krarup og Leif Olsen og kørt til et sommerhus ved Elsehoved.

HESTEN SKØD. (Kilde: Svendborg Avis 30. juni 1967)
           Omtale af Anders Bjørnvads bog: ”Natten, der varede otte dage

Ad vejen mod Skjoldemose gik lige før midnat 6-7 modstandsfolk, da en af dem råbte: Hør, skydning!
Alle lyttede, og henne fra gården hørtes tydeligt støj. Gruppen røg i i grøften som på tælling. Skydningen blev ved, til tider ret voldsom, og en mand i grøften sagde, at det vist var morterer, der blev skudt med.
Nogle minutter efter rejste godsejer Niels Brock Ulrich sig fra grøften, trak pistolen og begav sig ene mand frem mod gården. Nu ville han finde ud af, hvad det var der foregik.
Folkene i grøften lyttede anspændt ud i natten. Pludselig lød et skud og så blev alt stille. Man så på hinanden, hvad var der sket?
Lidt efter kom Ulrich tilbage og råbte: ”Kom i bare frit frem, det var en hest, som lå og havde stivkrampe, den slog de 3 ben mod en dør.
Jeg har skudt den …”

Bearbejdet af: Aage Sækmose